Fødevare-intolerance

Intolerance/overfølsomhed overfor mad er den største forhindring vi kommer ud for indenfor sygdomsbehandling. Dvs. det er nødvendigt, for nogle mennesker, at undgå et eller flere fødevarer, for at få fuldt udbytte af akupunktur eller anden behandling.
Ved enhver form for overfølsomhed eller allergi, hvad enten der er tale om berøringsallergi eller luftbåret allergi, er der med stor sandsynlighed også tale om en latent mad allergi eller intolerance som årsag.

Ex: En kvinde, der indtager P-piller, har f.eks. hovedpine som følger menstruations-cyklus. Hun får ikke sin hovedpine af P-pillen, men denne inducerer intolerance overfor mad, som medfører hovedpinen.

Ex: Et barn med astma får forværring ved at befinde sig i støvede rum. Når barnet får fjernet eksempelvis mælkeprodukter fra kosten, kan barnet omgive sig med støv, uden at få astma, eller uden at få forværret sin astma.

Ex: En mand får udslet på hænderne ved at skrælle kartofler. Når han udelukker kartofler fra sin kost, får han ikke længere udslet af at berøre kartoflerne.

Hvorfor får man allergi?

Der er flere måder ikke at kunne tåle mad på. Der kan være tale om enzymmangel eller en reaktion i immunsystemet. 
En person har f.eks. ikke enzymet laktose og kan ikke fordøje mælk. En anden spiser så store doser af samme slags mad, at enzymerne til at omsætte denne madvare opbruges og der opstår en overfølsomhed.

En anden har et immunsystem, der angriber mælken, fordi mælken måske var introduceret for tarmsystemet inden immunsystemet var modent og immuncellerne kunne ikke genkende mælkeproteinerne i forhold til modermælksproteinerne og immuncellerne angriber da mælkeproteinerne i stedet.

Flere har allergi/intolerance, men af forskellige grunde.
Nogle fødevarer er toksiske for kroppen. Det der er godt for den ene, er ikke nødvendigvis godt for den anden, fordi vi har et forskelligt immunsystem.

Mulige årsager

Kvinder er langt mere besværet af mad allergi end mænd. Det kvindelige kønshormon østrogen øger allergiske reaktioner. Øget østrogenproduktion, øget allergi.

Et spædbarn der ikke bliver ammet fuldt ud i 4 måneder, har større chance for at få allergi, end barnet der er dækket helt ind af modermælk, mens immunsystemet modnes.

For tidligt fødte børn, får hyppigere allergi, da tarmsystemet ikke er så parat, som ved et fuldbåret barn.
Tidlig indtagelse, af andre proteiner end fra modermælken, kan fremprovokere allergi.
Gentagne antibiotika kure samt hyppige betændelser, influenza og forgiftninger øger risikoen for allergi.
For store mængder ensartet kost øger risikoen for intolerance.

Umoden mad er en stor årsag til allergi og intolerance i dag. Eksempelvis korn, der i dyrkning fremprovokeret med store mængder kunstgødning, får ikke tid nok i modningsprocessen, til at proteinerne modnes tilstrækkeligt for tarmen. Ydermere er langtidshævning af brød en nødvendighed for, at brødet kan fordøjes i stedet for at forrådne i tarmen.

Umoden frugt, der modnes efter det er plukket, er ikke nødvendigvis årsag til allergi, men frugten mangler mange mineraler og sukkerstoffer, der kunne være med til at forhindre eller beskytte mod allergier.

Endelig er der den arvelige faktor, hvor forældre med allergi, kan få børn med allergi, dog ikke nødvendigvis allergi af samme karakter eller mod de samme produkter. Ud fra egen erfaring ser det ud til at moderens levevis i svangerskabet har betydning for den såkaldt arvelige allergi.

Diagnose

Man har først den endelige diagnose, når man har taget den allergifremkaldende mad væk og patienten har det bedre.

Allergi overfor mad, til forskel fra intolerance, forårsager en umiddelbar reaktion, dvs. de fleste pt. er bekendt med en evt. allergi, da de har en umiddelbar reaktion på det de har spist eller berørt.
Allergien er ikke mængdebestemt, men emnebestemt, dvs. at en pt. med mælkeallergi kan reagere på en kiks med mælkebestanddele i. Den mindste mængde kan altså fremkalde symptomerne.
Denne reaktion er akut, men forsvinder hurtigt igen, dvs. indenfor megen kort tid. Lige fra 1/2 time til ca. seks timer. Der er typisk tale om udslet, kløe, akutte hævelser, hjertebanken og rødme eller blusen, som forsvinder hurtigt igen.

Intolerance Når immunsystemet bekæmper madens proteiner, er der intolerance. Der er celler i kroppen, som bringer proteinet til lymfocytten (immucellen), og lymfocytten udviser aggressivitet mod proteinet. Budbringeren har ingen hukommelse, men det har immuncellen. Den husker at proteinet har været et problem og besidder desværre en kortere eller længere hukommelse.
Hvis allergi skulle helbredes, skulle hukommelsen omkodes. Det synes ikke muligt.
En anden mulighed var at forhindre budbringeren i at ”sladre” til immuncellen. Det lader sig gøre ved bestråling af cellen med ultraviolet lys.

I modermælk findes nogle aktive sukkerstoffer, som beskytter mod allergi.
Problemet ved intolerance består i, at det er næsten umuligt at finde ud af, hvad man er intolerant overfor, idet reaktionen på den pågældende fødevare kan komme snigende langt senere end ved indtagelsen, som regel en dag eller to senere, men ses i værste fald op til en hel uge efter indtagelsen.

Symptomerne kan herefter vare en uges tid eller mere. Jo senere reaktionen efter indtagelsen kommer, jo længere varer symptomerne.

Der skal en vis mængde mad til at fremkalde intolerance. Derfor ses intolerance bl.a. hos mennesker, som spiser meget store mængder mad eller meget store mængder af samme fødevareemne.

Da der skal bestemte enzymer til at nedbryde bestemte fødevarer, opbruger man nogle af disse ved indtagelse af megen ensartet kost.

Disse personer kan dæmpe intolerancen, blot ved at holde sig fra de aktuelle fødevareemner i kortere eller længere tid. Som regel 2-6 måneder, til tider 2-3 år.

Der er enkelte som ikke frigøres af intolerance. Det gælder de, der har haft intolerancen siden barn, hvor immunforsvaret dannes.
Visse immunglobuliner; M,G har en livslang hukommelse. Hvis intolerancen som sagt er opstået inden denne del af immunforsvaret er færdiganlagt, er der meget ringe sandsynlighed for, at disse personer senere i livet kan spise den mad, de er intolerant overfor, da immunglobulinerne gemmer hukommelsen herfor.

Reaktionen på intolerance er imod proteiner. Man reagerer typisk overfor meget små proteiner, reaktionen overfor store proteiner er på dele af proteinet.

De hyppigste former for intolerance ses overfor mælkeprodukter og kornsorter som især almindelig hvede.

Tarmflora, tarmvæg.

Hvis tarmfloraen og tarmvægen er intakt, dannes en barriere, overfor de fødevarer vi ikke tåler, således at fødevarerne ikke så let optages. Tarmfloraen nedbrydes ved vedvarende indtagelse af fødevarer man er intolerant overfor, eller ved fortæring af umoden mad, idet disse mademner ikke fordøjes, men forrådner i tarmen. Det skaber luft, ildelugt, forstoppelse, diarré, klistret afføring og nedbrydning af de sunde tarmbakterier, som holder andre mere sygdoms-fremkaldende bakterier nede. Tarmvægen læderes efter at tarmfloraen er nedbrudt i længere tid.

Det værste præparat til nedbrydning af tarmfloraen er fluor, dernæst antibiotika og penicillin. Cykliner mest kendt som produktet tetracyklin efterlader altid svamp i tarmen, i forbindelse med at tarmfloraen udryddes. Dette kan også forekomme for penicillinprodukter.

Svamp, trøske eller Candida nedbryder selve tarmvægen således at tarmen bliver hullet og alt i tarmen kan passere direkte til blodbanen, uanset om man har enzymer til at nedbryde stofferne eller ej.

Det medfører vedvarende allergiske symptomer, næsten uanset hvilken diæt man holder.

For at opbygge tarmflora skal man først og fremmest indtage mælkesyre-bakterier, men endelig ikke via mælkeprodukter, idet disse kan nære svamp. Mælkesyrebakterierne fås i mange afskygninger, meget gode produkter er Probio - Easy, Vita Biosa, Probiotika 340.

Det vigtigste for enhver der reagerer overfor fødevarer er at holde tarmfloraen intakt ved at udelade føde emner man ikke tåler, samt indtage mælkesyrebakterier for at reparere og genopbygge tarmfloraen og dermed og danne vitaminer i tarmen.

Svamp i fordøjelseskanalen spredes til hele kroppen og forårsager især luft i maven og oppustethed sidst på dagen, mavesmerter, hud - og slimhinde-problemer, ledsaget af stor trang til søde sager og lavt blodsukker.

For at udpine svampen skal man i 4 uger holde sig helt fra sukker, raffineret mel, gær, alkohol og alt eddikesyltet, samt næsten alt frugtsukker. Man kan spise en pære, et æble, nogle blommer og kirsebær. Svampen skal udsultes så den går til.

Symptomerne på svamp er oppustethed efter spisning, træthed, luft i maven, bøvsen og stor trang til sødt. De fleste har flere buksestørrelser større aften end morgen.

Når svampen har været længe i fordøjelseskanalen, vil den ændre sig til rødme og svie i slimhinderne. Så bliver tungen helt rød og uden belægning i områder eller på hele tungen og man får svie og smerter, som minder om mavesår.

Diættest

Intolerance testes ved en udelukkelsesdiæt. Diæten går ud på at man i mindst 5 dage kun spiser frugt, grønsager, fjerkræ, fisk og brune ris. Der kan benyttes salt, ingen krydderier, ingen sukker, ingen olier eller tilsætningsstoffer.

Såfremt man efter de første 5 dage stadig har svære symptomer på et eller andet, skal man holde startdiæten indtil disse symptomer er aftaget. De behøver ikke være helt væk og 5 dage er nok for de fleste. Til gengæld kan de 5 dage ikke afkortes.
Efter 5. dag (eller mere) tilføjes et fødevareemne, dvs. tidligst på diætens 6. dag, men kun eet emne. Kommer der ingen reaktion på dette produkt, kan det tilføjes diæten sammen med en ny madvare den 7. dag.

Reaktionen, på det man er intolerant overfor, vil vise sig den dag det spises/testes. Især i form af mavesmerter, luft i maven og træthed.

Det anbefales at undgå den spise, indtil man har været symptomfri et par måneder. Man kan nu prøve at fortære fødemidlet igen og reaktionen vil være meget umiddelbar, såfremt man endnu ikke tåler den.
Der kan kun testes et fødeemne hver dag.

Diæten overrasker de fleste. 
De hyppigste reaktioner findes overfor mælkeprodukter.
Deciderede sygdomme som altid skyldes mælke-intolerance er Morbus Scheuermann, Osgood Schatter, periostite tib. Ant. (skinnebensbetændelse) Sever (fod smerter), brystproblemer, blærebetændelse og mellemøre betændelse. 
Ydermere kunne der være tale om snue, øjenkløe, øjenbetændelse, bihulebetændelse. Mælkeprodukterne forårsager også ildelugtende sved.

De næst hyppigste reaktioner er overfor almindelig hvedemel og måske flere kornsorter. Symptomerne på intolerance overfor hvede kan især være de symptomer vi kender fra svækket Nyre - Qi; nemlig inkontinens, hårtab, tidlig grå håret hed, sorte rande under øjne, kolde hænder og fødder, forhøjet blodtryk, urolig nattesøvn og nattesved.

Alle personer med intolerance har symptomer i tarmen oftest i form af ildelugt.

Hvornår falder mistanken?

Spørg om patienten er ammet, har fået antibiotika, især tidligt og gentagne gange.
Er der madallergi i familien? Transitforstyrrelser, obstipation, diarre, luft, ildelugt eller smerter i tarmen skaber stor mistanke.

Behandlingsmuligheder

Vi foreslår en fødevaretest, hvor vi finder frem til de fødeemner, som ikke tåles. Ydermere foreslås indtagelse af mælkesyrebakterier, samt store doser C- vitamin. Den anbefalede daglige dosis er 500 mg, men denne dosis har ingen effekt på toleranceproblemer. Der skulle tages 5000 mg i stedet, men det er ikke lovligt at anbefale.

Mulige tegn på allergi og intolerance

Fordøjelsestegn: Smerter, obstipation, diarre, ildelugtende tarmluft, ildelugtende afføring oppustethed, mavesår, mavekatar, colitis, peristaltikanomali, candida.

Generelle tegn: Søvnløshed, træthed, stort søvnbehov, rhinitis (løbende næse), bihulebetændelse, øjenbetændelse, næsepolypper astma.

Tegn i huden: Mørke rande under øjnene, eksem, soleksem, pletskaldethed, hårtab, marmorering af hud, kar sprængninger, gennemsigtig hud, kløe.

Tegn i led: Uforklarlige ledsmerter, Morbus Scheuermann, Osgood Schatter, periostite Tibialis Ant. (skinnebensbetændelse).

Neuropsykiske tegn: Tetani (kramper), spasmofili (meget elastisk hud og tendens til alle former for kramper som tarmkolik, hjertebanken, migræne osv.), migræne, vertigo (svimmelhed).

Vaskulære tegn: Tachycardi (hjertebanken), smerter i brysterne/brystspænding især op til menstruation, hypertension (forhøjet blodtryk), hvide fingre.

Gynækologiske tegn: Smerter, svampeinfektion, endometriose, nedsat fertilitet, præmenstruel syndrom.

Psykiske tegn: Adfærds anomali, hyperaktive børn, søvnløshed.

Tryk her for at komme tilbage til forsiden