Fysiurgisk massage

Fysiurgisk massage er en gammel massageform, som er blevet brugt af mennesker helt tilbage til det gamle Ægypten og i Romerriget, der strakte sig langs alle lande omkring Middelhavet.

Mennesket har i århundreder intuitivt forstået, at hænders berøring af kroppen kan fremkalde dybe ændringer i krop og sjæl.
Massage har en stor positiv virkning på muskulaturen samt kroppens bløde væv.

Massage hjælper til med at fjerne spændinger og give muskler smidighed igen, forbedre blodcirkulationen og hjælper således blodkar med at bringe ilt og næringsstoffer til celler.

Massage nedbryder affaldsstoffer, der er ophobet i muskler, og medvirker samtidig til at opløse og fjerne dem, ligesom massage påvirker lymfesystemet, således at vævs væsken får ny næring, og ilt, herved fjernes affaldsstoffer.

Nervesystemet stimuleres også af massage.

Massage er modgift mod stress og de stressrelaterede sygdomme kroppen udsættes for. Ved at bruge f.eks. massage gendannes den energi og kroppens naturlige lægende proces sættes i gang. 

Herved sker en gavnlig ændring til de vitale organer.

Sind og følelser falder til ro og vores helhedsfornemmelse genoprettes. 
 
Fysiurgisk massage er en dybdegående massage på de enkelte muskler, deres udspring og hæfte. Massagen skaber en balance i kroppens muskler, organer, kredsløb og immunforsvar, og virker smertelindrende, selv på ømme og overbelastede muskler. 
 
Den fysiurgiske massage er bygget op på et grundlag af en række forudsætninger. Kroppen består af energi.
Energiopbygningen sker gennem åndedrættet og stofskiftet. Krop og sjæl er uløseligt forbundne. Følelsesmæssige problemer kan ses og mærkes i kroppen som energistandsninger (overspændthed, kulde, uro, stivhed). Energistandsningerne kan ændres ved massage og bearbejdelse.
 
Massagen fremmer afspændingsprocessen, og den indre harmoni, hjælper kroppen til at helbrede sig selv.

Hvilke typer massage tilbydes?

  • Kropsmassage

Er en dybdegående massage, der kan forebygge og afhjælpe infiltrationer, løsne anspændte muskler, øge blodcirkulationen, fjerne væskeansamlinger i kroppen, forbedre åndedræts samt medvirke til fysisk og psykisk velvære.

    • Ryg Massage:

Kan fjerne myoser og muskelspændinger.

  • Ansigtsmassage:

Er en massage, der bevirker at alle spændinger i ansigtet musklerne afslappes ”ren velvære”. Kan lindre Hoved spindinger og migræne.

    • Ben Massage:

Kan fjerne myoser og muskelspændinger.
Kan lindre ved vand i benene og afhjælpe ved iskias smerter.

  • Bindevævsmassage:

Kan fjerne myoser og muskelspændinger.
Bindevævsmassage er effektivt mod appelsinhud (cellolites) på lårene.

  • Venepumpemassage:

En god massage, der gives for at stimulere venesystemet og dermed hjælper kredsløbet, bruges ved ødemer (væskeansamlinger).

  • Idrætsmassage:

Kan afhjælper mod idrætsskader i muskler, sener og led.

  • Lymfedrænage:

Meget blid massage af lymfekarrene der hjælper med til at få lymfen pumpet ud af lymfe systemet og over i blodbanen.

Massagens formål: 
 
Gennem massagen lærer du at slappe af, så kroppens stresstilstand aftager. 
 
Når en muskel masseres, smidiggøres de tykke og spændte muskelfibre, således at der nu løsnes op for spændingen og sørges for fri blodgennemstrømning. 
 
Musklen kan nu komme af med de ophobede affaldsstoffer, mens iltoptagelsen også forbedres.
Sådan fjernes spændingerne lidt efter lidt, og smerte aftager. 
 
Ved myoser/infiltrationer eller evt. træningsømhed kan massagen også have en gavnlig virkning. Desuden kan massagen bruges som udstrækning eller afspænding.
Ved meget spændte muskler, hvor udstrækning ikke alene kan afspænde musklen, kan massagen også have en gavnlig virkning. 
 
Hvad er årsagerne til muskelsmerter? 
 
Der findes forskellige årsager til muskelsmerter.
Den hyppigste årsag er overbelastning af musklerne.
Det kalder man træningsømhed. En meget hyppig form for muskelsmerter er træningsømhed, som opstår på dagen eller på anden dagen efter kraftigt eller uvant muskelarbejde.
Smerten og ømheden forsvinder af sig selv i løbet af cirka en uge. 
 
Man bruger ofte betegnelser som tiggerpunkter, myoser eller muskelinfiltrationer, hvis man har muskelsmerter og samtidig ømhed i et lille eller relativt afgrænset område.
Det kan eksempelvis være i skulder, nakke eller underarm. 
 
Ved stramme eller spændte muskler har man ofte nedsat bevægelighed i leddene, hvilket så betyder at sener og ledbånd kan blive ømme og overbelastet.
Massage og udtrækning kan være effektivt i disse tilfælde. 
 
Hvem er særligt udsat for muskelsmerter? 
 
Langvarige muskelsmerter i eksempelvis nakke og skuldre ses hyppigere hos personer, som i årevis har haft følgende arbejdsbelastninger:

  • Ensidigt gentaget arbejde, for eksempel ved en computer.
  • Gentagne hurtige eller kraftfulde løft af armene.
  • Fastlåst arbejdsstilling og stillestående arbejde.
  • Psykisk stresset arbejdssituation, manglende indflydelse på arbejdet eller på anden måde dårligt psykisk arbejdsmiljø.


Muskelsmerter ses dog meget hyppigt, uden nogen af disse forhold kan påvises. 
 
Muskelspændinger 
 
Når muskler spændes, bliver muskelfibrene tykke og lukker delvis for blodgennemstrømningen.
Derved ophobes der affaldsstoffer, og musklen kommer derfor til at mangle ilt, iltning er en forudsætning for, at muskelen kan slippe spændingen igen.
Dermed begynder en ond cirkel, for muskelspændinger giver smerter, der automatisk får en til at spænde yderligere.
Den samme situation opstår for åndedrætsmusklerne.
Når åndedrætsmusklerne er spændte, kan brystkassen ikke give ordentligt efter, hvilket er en forudsætning for en dyb vejrtrækning. Vejrtrækningen bliver derimod kort og overfladisk. 
 
Myoser 
 
Hvis muskelspændinger optræder i en længere periode, kan de udvikle sig til myoser. Myoser er indkapslede muskelspændinger med dårlig blodgennemstrømning. 
 
Hovedpine 
 
Muskelspændinger eller myoser giver ofte hovedpine.
Hovedpinen kan f.eks. stamme fra muskelspændinger, fordi man ubevidst bider tænderne sammen, skærer tænder om natten, spænder enten skulder- eller nakkemuskler, hovedbundens eller ansigtets muskler. 
 
Dårligt kredsløb 
 
Det vil sige at blodomløbet fra hjertet ud til kroppens celler og tilbage til hjertet er besværet og sker uregelmæssigt.
Dette skyldes hovedsagligt en ting, nemlig manglende motion. Når vi motionerer, bruger musklerne eller får massage, trykker musklerne på venerne, således at blodet skubbes videre og løber hurtigere tilbage til hjertet.
Vi lever i en tid, hvor kroppen kommer i anden række og glemmer at tænke på, at hvis kroppen ikke fungerer, er vi tvunget til at stoppe alle andre aktiviteter.
Derfor er det utroligt vigtigt at få den motion, herunder også massage, som kroppen har brug for.
Tænk på, at en meget stor del af befolkningen sidder ned hele dagen, på deres arbejdsplads eller i skolen, uden at få rørt kroppen. 
 
Stofskiftet 
 
Et velfungerende kredsløb øger kroppens stofskifte.
Den mad vi spiser, nedspaltes i så små stykker, at det næringsmæssigt vigtige i maden (kulhydrater, proteiner og fedtstoffer) kan føres med blodet rundt og uddeles til kroppens celler.
De rester af maden, som kroppen ikke kan bruge, kaldes for affaldsstoffer og fjernes ligeledes fra kroppens celler via blodet.
Gennem massage øges blodomløbet og således vil stofskiftet bedres. 
 
Idrætsskader 
 
Der findes utallige former for idrætsskader og de kan ramme alle dele af kroppen, selv om de er mest udbredt i de dele, der udgør vores bevægeapparat: knogler, led og muskler.
Massagens opgave er at reducere arvævsdannelsen, når en skade er sket, så helingsprocessen fremmes. Jo hurtigere en skade heles, des større mulighed er der for opnåelse af normal funktion, mens ubehandlede skader ofte fører til kronisk besvær med smerter og gentagne skader.
Som forebyggelse mod idrætsskader er jævnlig massage essentiel, da musklerne smidiggøres og strækkes til normal længde. 
 
Stress 
 
Stress er desværre blevet en ”folkesygdom”, som vi er mange der kender til.
Vi har travlt i hverdagen og skal vænne os til alle de ændringer, vi bliver udsat for.
Når vi bliver stresset, er der forskellige symptomer vi skal være opmærksomme på.
De kan enten optræde enkeltvis eller i kombination.
De hyppigste symptomer er følgende:  
muskelspændinger, overfladisk vejrtrækning, myoser, hovedpine, mavesmerter, forhøjet blodtryk, uro i kroppen, søvnbesvær og træthed. 
  
Hvad kan man selv gøre? 
 
Man bør forsøge at finde ud af, om der er bestemte faktorer i ens arbejdsliv eller fritid, som forårsager muskelsmerterne.
Almen konditionstræning i form af cykeltræning eller løbetræning har oftest en gunstig effekt på smertetærsklen.
Mere specifik træning eller udstrækningsøvelser af de smertende muskler kan også hjælpe.

For nogle, vil udstrækningsøvelser gøre smerterne værre.
Tryk her for at komme tilbage til forsiden